Menupunktet "PartitionΘr en harddisk" giver dig en liste over de diskdrev, du kan partitionere, og aktiverer partitioneringsprogrammet. Du skal oprette mindst Θn diskpartition med typen "Linux" (type 83), og vil nok ogsσ have glµde af en partition af typen "Linux swap" (type 82).
Som et absolut minimum skal GNU/Linux have en enkelt partition for sig selv. Du kan godt have en enkelt partition, der indeholder hele styresystemet, programmer og dine egne filer. De fleste mener, at en separat swappartition ogsσ er en n°dvendighed, selvom det strengt taget ikke er korrekt. "Swap" er rodeplads for styresystemet, som det kan bruge til "virtuel hukommelse". Ved at lµgge swap pσ en separat partition kan Linux bruge den langt mere effektivt. Det er muligt at tvinge Linux til i stedet at bruge en almindelig fil som swap, men det anbefales ikke.
De fleste vµlger dog at give GNU/Linux flere end minimumsantallet af partitioner. Der er to grunde til at dele filsystemet op i flere mindre partitioner. Den f°rste er sikkerhed. Hvis der sker noget, der °delµgger filsystemet, vil det normalt kun omfatte Θn partition. Sσ du beh°ver kun at erstatte (fra de sikkerhedskopier, du naturligvis har lavet) en br°kdel af dit system. Du b°r mindst lave, hvad der ofte kaldes en "rodpartition". Den indeholder systemets essentielle komponenter. Hvis andre partitioner bliver °delagt, kan du stadig starte GNU/Linux op og reparere systemet. Det kan spare dig besvµret med at skulle geninstallere hele systemet fra bunden.
Den anden grund er normalt vigtigst i erhvervslivet, men det afhµnger i
virkeligheden af, hvad du bruger maskinen til. Forestil dig, at noget l°ber
l°bsk og µder mere og mere diskplads. Hvis processen tilfµldigvis har
superbrugerprivilegier (systemet reserverer en lille del af disken til root),
kan du pludselig vµre l°bet t°r for diskplads. Det er meget uheldigt, da
styresystemet har brug for rigtige filer (ud over swapplads) til mange ting.
Problemet beh°ver ikke engang at vµre opstσet lokalt. For eksempel kan
spam-post sagtens fylde en partition. Ved at bruge flere partitioner kan du
beskytte systemet mod mange af disse problemer. I posteksemplet kan man
— ved at lµgge /var/mail pσ sin egen partition — sikre
at resten af systemet fortsµtter med at virke, selvom man fσr meget spam-post.
Den eneste virkelige ulempe ved flere partitioner er, at det ofte er svµrt i forvejen at vide, hvad dine behov vil vµre. Hvis du g°r en partition for lille, skal du enten geninstallere systemet eller konstant skulle flytte tingene rundt for at g°re plads pσ den underdimensionerede partition. Hvis du pσ den anden hσnd laver partitionen for stor, vil du spilde plads, der kunne vµre brugt andre steder. Diskplads er billigt nu om dage, men hvorfor smide pengene ud ad vinduet?
Debian GNU/Linux overholder Filsystemhierarki-standarden ved
navngivning af kataloger og filer. Denne standard g°r det muligt for
programmer at forudsige placeringen af filer og kataloger. Rodkataloget
reprµsenteres ganske enkelt ved en skrσstreg /. Pσ rodniveauet
indeholder alle Debiansystemer f°lgende kataloger:
bin Essentielle kommandoprogrammer
boot Statiske filer til opstartsindlµseren
dev Tilgangsfiler til enheder
etc Maskinspecifik systemopsµtning
home Brugernes hjemmekataloger
lib Essentielle delte kataloger og kernemoduler
mnt Monteringspunkt til at montere et filsystem midlertidigt
proc Virtuelt katalog med systemoplysninger
root Hjemmekatalog for root-brugeren
sbin Essentielle systemprogrammer
tmp Midlertidige filer
usr Sekundµrt hierarki
var Flygtige data
opt Yderligere programpakker
Det f°lgende gennemgσr de vigtigste overvejelser i forbindelse med kataloger og partitioner.
/ skal altid fysisk indeholde /etc,
/bin, /sbin, /lib og /dev.
Ellers vil du ikke kunne starte op. Typisk krµver rodpartitionen 100 MB, men
det kan variere.
/usr: alle brugerprogrammer (/usr/bin), biblioteker
(/usr/lib), dokumentation (/usr/share/doc), osv.,
ligger i dette katalog. Det er den del af filsystemet, der krµver mest plads.
Du b°r give den mindst 500 MB diskplads. Hvis du vil installere yderligere
pakker, b°r du °ge den pladsmµngde, du giver dette katalog.
/home: alle brugere lµgger deres data i et underkatalog under
dette. St°rrelsen afhµnger af, hvor mange brugere, der vil bruge systemet samt
hvilke filer, der skal gemmes i deres kataloger. Afhµngigt af det forventede
brug b°r du reservere omkring 100 MB til hver bruger, men justΘr dette tal
efter behovet.
/var: alle variable data som nyhedsartikler, post, hjemmesider,
APT's mellemlager etc. vil blive lagt i dette katalog. St°rrelsen afhµnger i
h°j grad af, hvad din computer skal bruges til, men for de fleste vil det
afhµnge af den plads, pakkehσndteringen skal bruge. Hvis du vil udf°re en fuld
installation med stort set alt, hvad Debian har at byde pσ pσ Θn gang, burde
det vµre nok at afsµtte 2 eller 3 gigabyte til /var. Hvis du vil
installere i mindre bidder (det vil f.eks. sige vµrkt°jer efterfulgt af
tekst-ting, sσ X,...), kan du n°jes med 300 - 500 MB i /var. Hvis
harddiskpladsen er sparsom, og du ikke vil bruge APT, i det mindste ikke til
st°rre opdateringer, kan du klare dig med sσ lidt som 30 eller 40 MB i
/var.
/tmp: hvis et program opretter midlertidige data, vil disse
sandsynligvis blive lagt i /tmp. 20-50 MB burde normalt vµre nok.
PC-BIOS'en lµgger flere begrµnsninger pσ disk-partitioneringen. Dels en grµnse
for, hvor mange "primµre" og "logiske" partitioner, et drev
kan indeholde. Dels er der — med BIOS'er fra 1994-98 — grµnser for
hvor pσ drevet, BIOS'en kan starte op fra. Flere oplysninger kan findes i
Linux Partition
HOWTO og Phoenix BIOS
FAQ, men dette afsnit vil give et kort overblik, der vil hjµlpe dig
med at planlµgge de fleste situationer.
"Primµre" partitioner er det oprindelige partitioneringssystem for PC-diske. Desvµrre kan der kun vµre fire af dem. For at omgσ denne begrµnsning, blev "udvidede" og "logiske" partitioner opfundet. Ved at g°re en af dine primµre partitioner til en udvidet partition, kan du underopdele al denne partitions plads i flere logiske partitioner. Hver udvidet partition kan indeholde op til 60 logiske partitioner. Du kan dog kun have en enkelt udvidet partition per drev.
Linux begrµnser antallet af partitioner pσ hvert drev til 15 partitioner for SCSI-diske (tre brugbare primµre og 12 logiske partitioner), og 63 partitioner pσ et IDE-drev (3 brugbare primµre og 60 logiske partitioner).
Hvis du har en stor IDE-disk, og hverken bruger LBA-adressering eller ekstra drivere (leveres sommetider af harddisk-producenten), skal opstartspartitionen (den partition, der indeholder dit kerneaftryk) ligge indenfor de f°rste 1024 cylindre pσ din harddisk (normalt omkring 524 MB uden BIOS-omsµtning).
Denne begrµnsning bortfalder, hvis din BIOS er nyere end omkring 1995-98
(afhµngig af producenten), og dermed underst°tter "Enhanced Disk Drive
Support Specification". Bσde Lilo, Linux-indlµseren og Debians
alternativ, mbr, skal bruge BIOS til at indlµse kernen fra disken
til ram. Hvis BIOS int 0x13 udvidelserne for tilgang til store diske findes,
vil de blive brugt. Ellers bruges det gamle disktilgangs-grµnseflade i stedet,
og det kan ikke bruges til at adressere steder pσ disken, der ligger h°jere end
den 1023ende cylinder. Sσ snart Linux er startet op, forsvinder begrµnsningen
uanset, hvilken BIOS din computer har, da Linux ikke bruger BIOS til at tilgσ
diskene.
Hvis du har en stor disk, er du muligvis n°dt til at bruge
cylinder-omsµtningsteknikker, som du kan angive fra din BIOS's
opsµtningsprogram. F.eks. LBA (Logisk Blokadressering) eller
CHS-omsµtningsmetode ("Large"). Du kan finde flere oplysninger om
store diske i Large Disk
HOWTO. Hvis du bruger en cylinderomsµtningsmetode, og BIOS'en ikke
underst°tter udvidelserne for tilgang til store diske, skal din
opstartspartition ligge indenfor den omsatte reprµsentation af den
1024. cylinder.
Den anbefalede mσde at opnσ dette pσ, er at oprette en lille (5-10 MB burde
vµre nok) partition i starten af disken, der kan bruges som opstartspartition,
og derefter oprette de andre partitioner, du vil have, i det resterende omrσde.
Denne opstartspartition skal monteres pσ /boot, da
Linuxkernerne vil blive lagt i dette katalog. Denne opsµtning vil fungere pσ
ethvert system uanset, om LBA og CHS-omsµtning af store diske benyttes, og
uanset om din BIOS underst°tter udvidelser for tilgang til store diske.
For nye brugere, personlige Debianmaskiner, hjemmesystemer og andre
enkeltbruger-opsµtninger, er en enkelt /-partition (plus swap) nok
det letteste og simpleste. Dog er det muligt at man fσr problemer med dette
med store (20 GB) diske. Grundet begrµnsningerne i ext2's funktion, b°r du
undgσ at have enkelte partitioner, der er st°rre end omkring 6 GB.
Pσ flerbruger-systemer er det bedst at lµgge /usr,
/var, /tmp og /home pσ hver sin
partition, adskilt fra /-partitionen.
Du fσr muligvis brug for en separat /usr/local-partition, hvis du
vil installere mange programmer, der ikke er en del af Debiandistributionen.
Hvis din maskine skal vµre postserver, b°r du nok g°re /var/mail
til en separat partition. Oftest er det en god ide at lµgge /tmp
pσ sin egen partition pσ omkring 20 og 50 MB. Hvis du sµtte en server med
masser af brugerkonti op, er det normalt godt at have en separat, stor
/home-partition. Partitionerings-situationen varierer generelt
fra computer til computer afhµngig af dens formσl.
For meget komplekse systemer b°r du se Multi Disk
HOWTO. Den indeholder dybdegσende oplysninger, der mest er af
interesse for internetudbydere og folk, der opsµtter servere.
Der er mange meninger om den bedste st°rrelse af swap-partitionen. En tommelfingerregel, der fungerer godt, er at bruge ligesσ meget swap som systemhukommelse. Den b°r i de fleste tilfµlde heller ikke vµre mindre end 16 MB. Naturligvis er der undtagelser fra disse regler. Hvis du vil fors°ge at l°se 10.000 samtidige ligninger pσ en maskine med 256 MB hukommelse, skal du muligvis bruge 1 GB (eller mere) swap.
Op 32-bit arkitekturer (i386, m68k, 32-bit SPARC og PowerPC), er den maksimale st°rrelse for swappartitioner 2GB (pσ Alpha og SPARC64 er den sσ h°j, at den praktisk taget er ubegrµnset). Det burde vµre nok for nµsten enhver installation. Hvis dine swapkrav er h°jere, b°r du nok fors°ge at dele swap'en mellem flere diske (kaldet "spindles") og, om muligt, forskellige SCSI- eller IDE-kanaler. Kernen vil afbalancere brugen af swap mellem flere swappartitioner med forbedret ydelse som resultat.
For eksempel har en af forfatternes hjemmemaskine 32 MB ram og et 1.7 GB
IDE-drev pσ /dev/hda. Der er en partition pσ 500MB til et andet
styresystem pσ /dev/hda1 (burde have vµret 200 MB, da det aldrig
bliver brugt). En swappartition pσ 32 MB benyttes pσ /dev/hda3,
og resten (omkring 1.2 GB pσ /dev/hda2) er Linuxpartitionen.
Se Partitioning
Strategies. for flere eksempler. Du kan fσ en idΘ om, hvor meget
plads de opgaver, du overvejer at installere, fylder i Opgavernes pladskrav, Section
11.4.
Linux-diske og partitionsnavne kan vµre anderledes end i andre styresystemer. Du skal kende til de navne, Linux bruger, nσr du opretter og monterer partitioner. Her er den grundlµggende navngivning:
Partitionerne pσ hver disk reprµsenteres ved at tilf°je et tal til disknavnet: "sda1" og "sda2" reprµsenterer f°rste og anden partition pσ den f°rste SCSI-disk i dit system.
Her er et virkeligt eksempel. Lad os antage, at du har et system med to SCSI-diske. Den en har SCSI-adressen 2, mens den anden har SCSI-adressen 4. Sσ vil den f°rste disk (pσ adresse 2) blive kaldt "sda", mens den anden kaldes "sdb". Hvis "sda"-drevet indeholder tre partitioner, vil disse blive kaldt "sda1", "sda2" og "sda3". Det samme gµlder "sdb"-disken og dennes partitioner.
Bemµrk, at hvis du har to SCSI-controllere, kan drevenes rµkkef°lge blive forvirrende. Den bedste l°sning er i dette tilfµlde at f°lge opstartsbeskederne, forudsat du kender drevenes modeller og/eller kapaciteter.
Linux reprµsenterer de primµre partitioner som drevnavnene plus tallene 1 til
4. For eksempel hedder den f°rste primµrpartition pσ det f°rste IDE-drev
/dev/hda1. De logiske partitioner tildeles numre fra 5 og
opefter, sσ den f°rste logiske partition pσ det samme drev er
/dev/hda5. Husk, at den udvidede partition — dvs. den
primµre partition, der indeholder de logiske partitioner — ikke i sig
selv kan benyttes. Dette gµlder SCSI-diske sσvel som IDE-diske.
Flere forskellige partitioneringsprogrammer er blevet tilpasset af Debianudviklere til at fungere med forskellige typer harddiske og computerarkitekturer. Det f°lgende er en liste over programmer, der passer til netop din arkitektur.
fdiskfdisk's manualside.
Vµr forsigtig, hvis du har eksisterende FreeBSD-partitioner pσ din maskine.
Installationskernerne underst°tter disse partitioner, men den mσde, hvorpσ
fdisk reprµsenterer dem (eller ikke) kan µndre enhedernes navne.
Se Linux+FreeBSD
HOWTO.
cfdiskcfdisk's manualside.
Bemµrk, at cfdisk overhovedet ikke kender til FreeBSD-partitioner.
Igen kan dette µndre enhedernes navne.
Et af disse programmer vil som standard blive k°rt, nσr du vµlger
"PartitionΘr en harddisk". Hvis du ikke °nsker standardprogrammet,
kan du afslutte partitioneringsprogrammet og gσ til skallen (tty2)
ved at trykke pσ Alt og F2 samtidig og manuelt skrive
navnet pσ det program, du vil bruge (og eventuelle parametre). Hop derefter
til "PartitionΘr en harddisk" i dbootstrap og fortsµt
til nµste trin.
Husk at markere din opstartspartition som "Opstartbar" (eng: bootable).
Dette vil vµre det nµste trin, sσ snart du har oprettet diskpartitioner. Du har muligheden for at formatere og aktivere en ny swappartition, activere en tidligere formateret en eller klare dig uden en swappartition. Det er altid tilladeligt at genformatere en swappartition, sσ vµlg "FormatΘr og aktivΘr en swappartition" medmindre du har helt styr pσ, hvad du g°r.
Dette menuvalg vil f°rst give dig et vindue, der hedder "Vµlg en partition at aktivere som swapenhed.". Standardenheden vil normalt vµre den swappartition, du allerede har sat op. I sσ fald skal du bare trykke retur.
Derefter bedes du om at bekrµfte valget, da formateringen °delµgger alle data pσ partitionen. Vµlg "Ja", vis det er i orden. Skµrmen vil blinke mens formateringsprogrammet k°rer.
Det anbefales kraftigt at have en swapartition, men du kan godt klare dig uden, hvis du insisterer, og hvis dit system har mere end 12MB ram. Hvis du °nsker at g°re dette, skal du vµlge punktet "Klar dig uden swappartition" i menuen.
Pσ dette tidspunkt vil det nµste menupunkt vµre "FormatΘr en Linuxpartition". Hvis ikke, er det fordi du ikke har afsluttet partitioneringsprocessen, eller ikke har benyttet en af de menuvalg, der har med din swappartition at g°re.
Du kan formatere en Linuxpartition eller alternativt montere en tidligere
formateret en. Bemµrk, at dbootstrap ikke kan opgradere
et gammelt system uden at °delµgge det. Hvis du vil opgradere, kan Debian
normalt opgradere sig selv, sσ du beh°ver ikke at bruge
dbootstrap. Hjµlp til at opgradere Debian 3.0 findes i opgraderingsinstruktionerne.
Hvis du derfor benytter gamle diskpartitioner, der ikke er tomme, og bare °nsker at smide indholdet ud, skal du formatere dem (hvilket sletter alle filer). Herudover skal du formatere alle de partitioner, du oprettede i partitioneringstrinnet. Den eneste grund til at ville montere en partition uden at formatere den er nok, hvis man allerede har udf°rt en del af installationsprocessen og benyttet de samme installationsdisketter.
Vµlg "FormatΘr en Linuxpartition" for at formatere og montere
/-diskpartitionen. Den f°rste partition, du monterer eller
formaterer vil blive monteret som / (kaldet roden).
Du vil blive spurgt, om du vil bevare "Pre-2.2 Linuxkerne-kompatilitet?". Hvis du svarer "Nej", vil du ikke kunne k°re Linuxkerne med version 2.0 eller tidligere pσ dit system, da filsystemet aktiverer nogle funktioner, der ikke underst°ttes af Linuxkerneversion 2.0.. Hvis du er sikker pσ, at du aldrig vil skulle k°re kerneversion 2.0 eller tidligere, vil du fσ nogle mindre fordele ved at svare "Nej".
Du vil ogsσ blive spurgt om du vil skanne for fejlbehµftede blokke ("bad blocks"). Standarden er at springe skanningen over, da den kan vµre meget tidskrµvende, og moderne diskcontrollere internt opdager og hσndterer fejlbehµftede blokke. Hvis du er usikker pσ din disks kvalitet eller har et ret gammelt system, vil det dog nok vµre en god idΘ at udf°re skanningen.
De nµste vinduer vil blot bede om bekrµftelse. Du vil blive bedt om at
bekrµfte handlingen, da formatering destruerer alle data pσ partitionen. Du
vil ogsσ altid blive oplyst om, at partitionen monteres som /,
rodpartitionen.[4]
Hvis du har yderligere filsystemer, du °nsker at formatere og montere, skakl du
bruge menupunktet "Alternativ" sσ snart du har monteret
/-partitionen. Dette er for folk, der har oprettet separate
partitioner for /boot, /var, /usr eller
andre, som b°r formateres nu.
Et alternativ til "FormatΘr en Linuxpartition", Section 6.8 er trinnet "MontΘr en tidligere formateret partition". Brug det, hvis du vil fortsµtte en installation, der blev afbrudt, eller °nsker at montere partitioner, der allerede er formaterede eller indeholder data, du vil beholde.
Hvis du er ved at installere en diskl°s arbejdsstation, skal du nu montere din rodpartition med NFS fra den fjerne NFS-server. Angiv stien til NFS-serveren med standard NFS-syntaks,
server-navn-eller-IP:server-delt-sti
. Herefter kan du montere eventuelle yderligere filsystemer.
Hvis du ikke allerede har sat dit netvµrk op som beskrevet i "Sµt netvµrk op", Section 7.7, vil du blive bedt om dette, hvis du vµlger NFS-installering.
dbootstrap
I specielle situationer ved dbootstrap mσske ikke, hvordan dine
filsystemer skal monteres (sσvel roden som andre). Hvis du er en erfaren
GNU/Linuxbruger, er det muligt at gσ til tty2 ved at trykke pσ
Alt og F2 samtidigt, og manuelt udf°re de kommandoer,
der skal udf°res for at montere den aktuelle partition.
Hvis du monterer en rodpartition til dit nye system, skal du blot montere den
pσ /target, hvorefter du kan gσ tilbage til
dbootstrap og fortsµtte (du kan eventuelt k°re "Vis
partitionstabellen" for at fσ dbootstrap til at opdatere,
hvor langt du er nσet i installationsprocessen).
For ikke-rodpartitioner vil du blive n°dt til selv at huske at µndre den nye
fstab-fil, sσ de bliver monteret, nσr du genstarter systemet.
Vent til filen (/target/etc/fstab) bliver oprettet af
dbootstrap, inden du skriver i den.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 pσ Intel x86
version 3.0.23, 15. May 2002